Invitation til Gilpa Cup WT 7. september og Hold WT 8. september
Lørdag er Gilpa Cup, WT open klasse, som er med udtagelse til IWT 2025.
Søndag er Hold WT, open klasse. Der kan kun tilmeldes som hold.
Region Sydsjælland og Lolland-Falster afvikler WT open og vi har aftalt med en af vores dygtige medlemmer, Annika Christiansen, at hun er prøvelægger til begge dage.
Prøveleder er Charlotte Lia og prøvelederassistent er Frede Hansen.
Vi skal være i et nyt terræn ved Karrebæk, hvor der ikke før har været afholdt DRK prøver. Der vil komme adresse m.m. sammen med katalog når vi nærmer os.
Særligt for 7/9 2024: Udtagelsesprocessen til IWT 2025 vil blive ændret en smule, da IWT 2025 i Belgien allerede afvikles den 5.-6. april 2025. Derfor vil der kun blive afholdt én individuel udtagelse, som bliver den 7. september 2024, efterfulgt af 2-dages cuppen i weekenden den 8.- 9. marts 2025. I forsøget på at få to individuelle udtagelser i kalenderen, er forskellige alternativer blevet undersøgt. Bl.a. vurderes en ekstra udtagelse allerede i august 2024 at være for tidlig, en ekstra WT til udtagelse i oktober er heller ikke attraktiv i jagtsæsonen, og en WT med udtagelse i februar vurderes at være for risikabel i forhold til vintervejret.
Derfor vil udtagelsesprocessen til IWT 2025 undtagelsesvis kun bestå af én individuel udtagelsesdag (og cuppen i marts 2025), men til IWT 2026 er vi tilbage i normal gænge med to individuelle udtagelser og en to dags cup.
Udtagelse af 2 danske nationale hold til Profine Nations Cup (Brahetrolleborg) og 1 dansk nationalt hold til The Kennel Cup, sker i 2024/25 udelukkende via resultatet af ekvipagens resultat på den individuelle WT den 7. september.
Al tilmelding foregår via hundeweb.
Har du lyst til at være hjælper, så tøv ikke med at melde tilbage til Frede Hansen Mail: regionsleder@drk-lf.dk Mobil: 23 23 29 44, gerne en SMS
På vegne af Region Sydsjælland og Region Lolland-Falster
Excellent, Certifikat og 1. vinder: Stenhøjgårds Nanna (Autumnwillow Kestrel - Stenhøjgårds Frida) EO/Fører: Jan Lorenzen
Ingen af prøvens øvrige hunde præmieret.
Rødkilde Gods blev besøgt for første gang til en meget vellykket markprøve. 1. vinderen imponerede alle og ikke mindst prøvens dommere, som noterede to A plus apporteringer i bogen til den unge tæve. Alle som kender noget til markprøver ved at A plus apporteringer er yderst sjældne og langt fra sker på hver prøve. At samme hund så gør det 2 gange på samme prøve går over i markprøvehistorien.
Heldigvis skete det således at alle på prøven kunne nyde det fra første parket.
Guns Choice udnævnt af markprøvens skytter var derfor et let valg.
Markprøve Open 18 hunde 28. oktober på Selchausdal Gods
Prøveleder: Stig Andersen Dommere: Boye Rasmussen, Kim Sørensen, Michael Rosenlund, Uffe Christensen
Sponsor PetCare
Excellent, 1. vinder Certifikat: 4.UHM23 Luke (Watercourse Obi-Wan Kenobi - Honey) O: Finn Nissen, Fører: Mikkel Keller
Excellent, 2. vinder: DKBRCH SEJCH DKWTCH DKFTCH 2.UHM19 3.RM22 EV23 RM24 Squareclose West (Troddenmills Full Throttle Of Leacaz - Squareclose Pacha) O: I. W. Christie, Fører: Charlotte Rasmussen
Dispensation vedrørende kvalifikation til Eliteprøven 2025
Fra DRK's markprøveudvalg:
Dispensation fra DRK's prøvereglement MU har søgt og fået dispensation fra markprøvereglementets krav om vinderplacering. Dispensationen omfatter også at hunde med opnået præmiering "Very Good" kan tilmelde Eliteprøven 2025.
MU håber, vi på denne måde er med til at sikre tilstrækkeligt med hunde, til at Eliteprøven 2025 kan gennemføres på tilfredsstillende vis.