Flot afvikling af WT-weekend i Sydsjælland
Det er et frugtbart samarbejde mellem regionerne Sydsjælland og Lolland/Falster, som har æren af en dejlig weekend med hhv. en individuel WT, som samtidig var første udtagelse til IWT og Profine Nations Cup, og - dagen efter - en uofficiel Hold WT for 12 hold, samt en officiel individuel working test.
Prøveledertjansen var havnet hos Charlotte Lia, med Frede Juul Hansen som assistent og Annika Christiansen som tilrettelægger af opgaverne.
Alt klappede. Prøverne var begge dage færdige i endog meget god tid, hvilket mange var glade for, da det var to meget varme dage, som helt tydeligt påvirkede både hunde og mennesker.
Herunder weekendens vindere:
De placerede på lørdagens udtagelse. Fra venstre vinderne 1-6: Kristian Olesen med Blackthorn I-Catch, John Juul Henriksen med Stenhøjgårds Jenny, Tom Andersen med Sagnlandets Nginious Pike, Lars Birk Rasmussen med Stenhøjgårds Jalte, Boye Rasmussen med Lesser Burdock Hurricane og Trond Gjøtterud med Huntingmate Duger.
Vinderne af den individuelle konkurrence søndag: Fra venstre: Tom Andersen med Sagnlandets Nginious Pike, John Juhl Henriksen med Stenhøjgårds Jenny, Mikkel Keller med Luke, Frank Graversen med Stenhøjgårds Fifi, Flemming Nøhr Christensen med Sagnlandets Ipé Princeps, Lene Hobert med Sortebjerg's Foxy Lady, Lotte Andersen med Partridge Ocean Jaya og Boye Rasmussen med Tamrose Macgill.
Vinderne af holdkonkurrencen
1. vinder Team Young, fra v.: holdkaptajn Mikkel Keller med Luke, Brian Olsen med Team Friis Carpe Diem og John Juul Henriksen med Stenhøjgårds Jenny.
2. vinder Team Sagnlandet, fra v.: Lars Søndergaard med Sagnlandets Jatoba Princeps, Flemming Nøhr Christensen med Sagnlandets Ipé Princeps og Tom Andersen med Sagnlandets Nginious Pike.
3. vinder blev Team 3 (måske 4) x Rasmussen , fra v.:
Rasmus Holst Rasmussen med Lesser Burdock Forest, Ludvig, Lars Birk Rasmusen med Stenhøjgårds Jalte og Boye Rasmussen med Tamrose Macgill.