Det nedsatte fællesudvalg har gennem efteråret haft fuldt fokus på at få implementeret markprøverevideringen, som det var bestyrelsens ønske. En lang række møder har fokuseret på de enkelte emner, og der er løbende udarbejdet og offentlig gjort referater og beslutningsdokumenter fra bestyrelsen. Målet er at vi i sæson 2023 alene gennemfører de nye prøver, working test, mock trails og markprøver, samt nogle enkelte åben klasse B, således at racerne kan tilgodese deres behov for præmiering i denne for opnåelse af udstillingschampionatet DKCH. Alle referater og dokumenter findes på hjemmesiden under udvalg/fællesudvalg.
Når et reglement skal udarbejdes eller ændres, griber mange af emnerne ind i hinanden. Dansk Kennel Klub skal godkende DRK’s reglement snarest, således det kan ligge til grund for sæsonens prøver. Parallelt med reglementet skal der udarbejdes vejledninger, skemaer, procedurebeskrivelser og ikke mindst uddannelsesplaner. Det er alle emner som fællesudvalget har i fuld proces. Herunder kan I læse om nogle af de ændringer, der kommer i reglementet 2023.
B-prøverne bliver til DRK-prøver Vi har i mange år omtalt en prøvedag med flere klasser som en B-prøve, såvel som vores A-prøver var prøver på jagt og C-prøver uofficielle prøver. Nu ændrer vi på det. DRK-prøverne vil fremover være fællesbetegnelsen for de nye prøver, uanset om de afvikles som en fyraftensprøve eller over en hel dag med flere klasser samme dag. Det betyder også, at der kan gives rabat, hvis samme ejer tilmelder flere hunde samme dag. Vores A-prøver vil fremover omtales markprøver og C-prøverne som uofficielle. Mange tænker – hvad så med vinder B, postprøven med en finale? Den kan du stadig møde, nu vil den blot fremover ligge under working testreglementet og gennemføres på dummier. En 1. vinder her vil således tælles til et WT-championat.
Vi spejler os i de internationale kutymer
Det er der egentlig ikke noget nyt i, for det har vi gjort i mange år på udstillingssiden. Når vi nu ændrer flere ting, så vi afspejler de FCI’s internationale procedurer, så er det dels fordi at Danmark på mange måder er et foregangsland og gør sig godt i de internationale konkurrencer, dels at det af hensyn til enkelhed og logik på tværs af landegrænser er naturligt, at vi sidestiller flere af vores benævnelser og kutymer med det, som er anvendt internationalt.
Det betyder:
• At vores prøver får nye navne, men de vil stadig hedde det, du kender i en parentes i en overgangsperiode.
• At vores markprøver og mock trials fremover bedømmes med FCI’s termer. Dvs. ud over vinderplaceringen tildeles hundene en kvalitetsbedømmelse som Excellent, Very Good, Good etc. Akkurat som det kendes også fra udstillinger. Dette betyder faktisk, at hvor mange hunde i dag går hjem fra en prøve uden nogen præmiering, så kan hundene i dag præmieres med fx Very Good eller Good, hvis de har vist et godt arbejde men ikke fuldført prøven. Det synes vi er med til at stimulere et bredere engagement i disse prøver.
• At championaterne ændres, så de følger FCI’s procedure. Det betyder, at det fremover er tilstrækkeligt med 2 x 1. vinder for at opnå championatstitel på markprøve, working test eller mocktrial. Vores velkendte Brugschampionat er foreløbigt uændret, således der er tid til at drøfte om dette breddechampionat skal videreføres og i så fald hvordan.
• At vores mesterskaber, som afvikles over to dage, kan udløse en championatstitel. For eksempel vil vinderen af Eliteprøven kunne tildeles championat og tilsvarende det samme, når vi gennemfører et mocktrialchampionat over to dage.
• Vi holder fast i at gennemføre Unghundemesterskabet, Retrievermesterskabet og Eliteprøven. De sidste to får nye navne, men de vil stadig være nogle af de flagskibe, som vi er stolte af.
Evaluering også i 2023
Det er endnu ikke drøftet konkret, men det ligger fast at bestyrelsen ønsker, at vi også i 2023 evaluerer og tæt følger udviklingen i alle vores prøver, således vi har et oplyst grundlag at foretage nødvendige ændringer på i 2023/24. Et af områderne, som bestyrelsen ønsker fulgt, er udviklingen i antal hunde og behovet for lodtrækning. Der er fra flere sider en bekymring for lodtrækning i de nye klasser, men det er vigtigt at understrege at det ikke alene er de nye klasser, der fordrer en lodtrækning, men flere elementer:
• Vi kigger på vores kapacitet – hvor mange dommere kan vi stille til rådighed og hvad er deres kapacitet til dommerdage – det er der ikke noget nyt i. Har vi en hel dag til rådighed til en klasse, kan der tages rigtig mange hunde igennem.
• Fyraftensprøver og halvdagsprøver medfører i sig selv en begrænsning, og her er lodtrækning en kendt forudsætning. Vi kender det også i forvejen fra mocktrials og markprøver, hvor seedning gennem lodtrækning giver en større chance for deltagelse næste gang man tilmelder
• Vores terræner kan være hårdt belastet af de store prøver, og hvis vi skal blive ved med at være velkomne, så er vi nødt til at kigge på, hvad områder, terræn, hjælpere mv kan kapere. Det er der heller ikke noget nyt i
Udover denne praktiske monitorering af prøverne er det også relevant at overveje om, der er klasser eller indholdselementer som vi skal evaluere i 2023.
Uddannelse og træning I 2022 har vi trukket enormt store veksler på vores frivillige og med god grund er mange fortsat usikre på, hvad det vil sige at afvikle, dømme og træne til de nye prøver. Derfor et af de vigtigste emner nu netop uddannelse, og træning og vi glæder os til at fortælle mere om programmet, der både omfatter tilbud til prøveledere, dommere og nye opdaterede videomaterialer, så vi kan tage afsæt i dem og reglementet. Det hele understøttes af relevante vejledninger.
Følg med her Du kan læse referater og alle detaljerne i beslutningsdokumenter her:
Flot resultat af danske Flatcoats ved Nordisk Mesterskab i Finland
Et vel overstået nordisk mesterskab for Flatcoat afholdt i Finland er slut.
Danmark klarede sig langt over forventning, men formodenlig op til kvalitet. Første dagen var en Field Trial Open og sidste hund tilbage på prøven var dansk. Desværre var der en lille fejl undervejs, som gjorde, at det ikke blev til en placering, men sidste hund var stadigvæk en dansk flatcoat ført af Per Rethmeier. Dagen efter om søndagen var det WT holdmesterskab, hvor at Sverige stillede med to hold, Finland stillede med tre hold, og Danmark stillede med et enkelt hold. Holdet bestod af Malou Svensson Jensen med Wonder-hunters Joyful Janis (Pepsi), Gitte Merete Sørensen med Straight Flush Zeus (Keeper) og Per Rethmeier med Kate Queen at Devokehunters (Nivi). Dagen sluttede med, at Danmark kom frem og landede på en flot anden plads, blot ti point fra vinderholdet fra Sverige. Et imponerende resultat. Malou endte endda med at være den hundefører som fik næsthøjest point.
Danmark havde inden da været tre år væk fra de nordiske mesterskaber grundet nogle forskellige situationer.
Sidste år havde vi ansvaret for afholdelse af nordisk mesterskab på dansk grund og her blev der lagt kræfter i at afvikle et fantastisk mesterskab, men der blev lagt endnu flere kræfter i at finde hunde, så Danmark kunne komme tilbage efter tre års fravær.
Og sidste år deltog vi med tre hold, hvilket var det største resultat, vi kunne opnå, simpelthen at være tilbage.
Så det resultat vi opnåede i år i weekenden i Finland, er en bekræftelse af, at danske flatcoats er tilbage på scenen, og vi har en fornuftig udvikling i vores race.
Endnu en fantastisk prøve på Lykkesholm i varieret terræn. Hundene blev afprøvet i drev og walk up. Tak til Petland for foderpræmier. Tak til jagtværten skytte Mads Hansen for at lade DRK. afholde endnu en prøve på hundense præmisser.
2 hunde præmieret med excellent: 1 med certifikat og 1 med reservecertifikat.
Danmark havde fået opgaven med at afholde det europæiske markprøvemesterskab.
De 29 tilmeldt hundeførere mødte ind på Scandic Hotel onsdag aften til velkomst og lodtrækning, så alle var fuldstændig klar til torsdag morgen på Egebjerggaard Gods på Nordfyn.
Prøvedagen startede med et andedrev, hvor alle hunde kom i aktion. Herefter var der walk-up i en mark med efterafgrøder. Det blev en rigtig fin markprøvedag fordi skytterne skød godt, hundene var gode og dommerne dømte godt og håndterede de forskellige situationer fint.
Det var et meget krævende og svært terræn, hvilket kan måles i at mange af de europæiske tophunde måtte udgå, således at der var 11 hunde tilbage til fredagens markprøve, som kom til at foregå i et meget spændende og krævende terræn med bregner til livet og derover.
Som dagen før blev der vist fantastisk godt arbejde af hundene. Enkelte faldt fra undervejs i forhold til at komme i betragtning til titlen som europæisk mester.
Det blev et meget vellykket mesterskab fordi de mange ting, der skal være til stede for en god markprøve spillede perfekt sammen:
Jagt på Egebjerggaards fantastiske terræn og perfekt præsenteret takket være skytte Rasmus Damgaard og hans team. Begge dage havde prøven gode og effektive skytter, som til fulde levede op til forventningerne.
Gode dommere i skikkelse af Samantha Boyle, Zsolt Böszörményi, Declan Boyle og Boye Rasmussen, som samarbejdede fint og gav hundene fair-play og det var altid hundene i centrum og ikke dommerne.
DRK's grundige forarbejde og gode afvikling fik begge dage til at forløbe perfekt.
Og så var ERC begunstiget af et ualmindeligt fint oktobervejr.
ERC 2026/DRK havde sponsorater fra: Bøje & Brøchner – bilforhandler af KIA Petland – hundefoder Laksen Sporting – jagttøj Ludvig Bjørns Vinhandel – vin gaver Siccaro – hundedækkener Duck Dri – jagttøj og udstyr til jagthunde Hanne Lynge – spillede torsdag aften under officiel middag DRK & DKK – klubberne bag markprøven ADit – grafiske opgaver ifbm. ERC
Resultatet:
Foto: Thore Brockhoff - DE: 202.
WINNER with EXCELLENT, CACIT, CACT. Qualification for the Irish Championship and the Danish Championship 2026: Int FTCH Duyesdale October Labrador Retriever dog - d.o.b. 05.06.18 Breeder, owner and handler: Bruno Julien, France (Batmoors’ Black Isle Chandler - Liverycroft Apache Gold)
2nd with EXCELLENT and qualification for the Danish Championship 2026 Gunnerspeg Galvanised Labrador Retriever dog - d.o.b. 13.04.23 - Breeder: Simon Capstick - Pieter Vivijs, Owner and handler Pieter Vivijs. (FTCh Brocklebank Bourbon of Ravencote - GB FTCh Drakeshead Casey)
3rd with EXCELLENT and qualification for the Danish Championship 2026: Head Over Fields Great Gatsby Labrador Retriever dog - d.o.b. 06.08.21 Breeder: Nina Schneider - Owner and handler: Sebastian Zagłoba (Tamrose Aragon - Head Over Fields Born Discovery)
4th with EXCELLENT and qualification for the Danish Championship 2026: Hiertagård’s Aramis Labrador Retriever dog - d.o.b. 28.01.21 Breeder: Harry Schach. Owner and handler: Esa Valkonen (GB FTCh Highwalk Galway - Balleyvalley Vida)
EXCELLENT and qualification for the Danish Championship 2026: Batmoors Anfield Harvey Elliot Labrador Retriever dog, d.o.b. 01.10.21 Breeder: Iben Pytlick - Owner and handler: Tomi Sarkkinen (Leacaz Titus - Astraglen Wye)
Holten’s Aurum Labrador Retriever bitch - d.o.b. 09.04.17 - Breeder: Lars Carl Holten - Owner and handler: Lena Högfeldt (FTCh Longcopse Bertie - Holten’s Lea)
Very Good: Int. FTCh von der Mohnenfluh Boryana owner and handler: Ivonne Brunold
FTCh Go Back Skyhawk Owner and handler: Wendie Dekker
FTCh Beautiful Hunter Reeve Owner and handler: Rinus Heijmans
Good: Int. FTCh Florence Pondcastle vom Fichtenhorst Owner and handler: Julia MlinarInt
FTCH Master Of Water Ready To Win Owner and handler: Emmanuel Cormier
Markprøve Novice 12 Hunde 17. oktober Lykkesholm, Djursland
Prøveleder: Jesper Thrue
Dommere: Uffe Christensen og John Juhl Pedersen
Excellent til:
Partridge Cozy Jackie (Stenbury Black Jackson - Partridge Frozen Blaze) EO: Holger Blom Davidsen, Fører: Holger Blom Davidsen
Workingmoods Golden Pontiac (Blackthorn Ekko - Turpingreen Fujioka) O: Camilla Fevåg Strandnes, E: Anne-Marie Jøhnke, Fører: Jon Andersen
DarknStormy (Blackthorn Bruce - Møgelholts Fox in Orange) EO/Fører: Kim Møller
UHMRJK25 Sagnlandets Ladybower of Finn (Mistigris Finn Of Featherfly - Sagnlandets Nginious Pike) O: Susanne Andersen og Tom Andersen, Fører: Morten Mousten
Fox In Daylight on Pluto (Kensteen Rocket – Møgelholts Fox in Daylight) O: Michael Meling Knudsen, E: Luise Linnemann Rasmussen, Fører: Kristian Bredahl Olesen
Ikke på billede: Seahill High Wind Marsala´s Sir Toby (Autumnwillow Kestrel - Seahill High Wind Twig´s Marsala)(w) O: Lars Mejlby, Fører: Kim Sørensen