Dette website bruger cookies
Cookies er nødvendige for at websitet fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af websitet.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

For mere information: klik her
Tilbage

Udtagelse af DRK-medlemmer til repræsentation i forbindelse med internationale markprøve- og WT begivenheder

Baggrund
DRK er via DKK repræsenteret i FCI kommissionen for retrievere, som er ansvarlig for afholdelse af International Challenge Cup hvert år. Denne konkurrencer arrangeres på skift af landene.
Endvidere deltager DRK i det nordiske samarbejde, hvor der arrangeres Nordisk Mesterskab i lige årstal hvert andet år.
Desuden modtager DRK invitationer til at deltage i to internationale working tests:

Chatsworth i England, samt
IWT (International Working Test).
Disse konkurrencer afholdes hvert år og er indbyrdes meget forskellige og derfor er det ikke muligt at lave fuldstændig ens udtagelseskriterier. Dels er det meget forskelligt hvor mange deltagere, der skal med og dels kan afviklingsformen vil variere meget alt efter hvor i Europa konkurrencen finder sted.
Overordnet vil det altid være målet at finde de bedst egnede repræsentanter fra klubben til at deltage. Ved udvælgelse vil der blive lagt meget vægt på hund og førers mulighed for at lave et godt resultat, men også på at ekvipagen som helhed kan repræsentere Danmark og DRK på bedste vis ud fra normale normer.
DRK må forvente at medlemmer, der søger om at deltage også har de nødvendige veterinære forhold i orden til at rejse til det pågældende land. Ligeledes må det forventes at medlemskabet af DRK er vedligeholdt i den periode de kvalificerende resultater er opnået op til konkurrencen man ønsker at deltage i.
Ved invitation til den konkrete konkurrence vurderer MU i samarbejde med klubbens bestyrelse den mest optimale udvælgelsesprocess.

International Challenge Cup (ICC)
Prøven afvikles som internationale markprøver over 2 dage. Ved ICC tildeles hvert land minimum 2 pladser til “national dogs”. Prøven afvikles ved at der fældes vildt og derfor skal udvælgelsen af danske hunde baseres på resultater opnået af danske hunde på tilsvarende prøver i ind- og udland: nationale A-prøver i ind- og udland, internationale prøver i ind- og udland samt Eliteprøven.
Da der kan være stor forskel på niveauet på prøverne, skal resultaterne vurderes således, at placeringer på Eliteprøve vægtes højere end tilsvarende placeringer på internationale og nationale prøver, placeringer på internationale prøver vægtes højere end nationale prøver. Tidligere topresultater opnået på ICC foregående år skal ligeledes vægtes meget højt.
Generelt skal forrige sæsons resultater anvendes, men det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at anvende igangværende sæsons prøver til at teste om de udtagne hunde fortsat har niveau.

Nordisk mesterskab (NM)
Mesterskaberne afvikles over en weekend og har hidtil været afviklet som B-prøver, A-prøver, WT og/eller kombinationer heraf.
Hvor der indbydes til mesterskab med B-prøve, skal placeringer på dansk Retrievermesterskab vægtes højt.
Hvor der indbydes til WT, skal præstationer på dette område vægtes og hvis mesterskabet er på A-prøve skal der anvendes samme kriterier som til ICC.

WT: Chatsworth
Der udtages 4 ekvipager samt en holdkaptajn, som kan være en af hundeførerne. Chatsworth afholdes altid i England med deltagelse af England og de fleste europæiske lande. Det er en meget højt profileret konkurrence over 2 dage arrangeret af den engelske kennelklub..
Ved udtagelse af deltagerne bør det tilstræbes, at man finder hunde med højt niveau - ligesom det må forventes at hundeførerne har erfaring og potentiale til at deltage på relativt højt niveau.

IWT: International Working Test
Hvert land tilbydes 3 eller 4 hold a 3 ekvipager. I princippet er det de samme øvelser og prøvekultur. Generelt kan det anbefales: at man ikke bør deltage på Chatsworth medmindre man har ”øvet” sig ved mindst en IWT.

Bruttohold / Udtagelser
I de tilfælde, det skønnes nødvendigt, kan der finde en udtagelse sted til konkurrencerne. Fremgangsmåde vil blive drøftet i forbindelse med modtagelse af invitation og omfanget af den efterfølgende interesseanmeldelse.

Andre forhold
Ved de fleste af konkurrencerne vil det meste af kommunikationen foregå på engelsk. Især på de internationale markprøver vil deltageren være overladt til sig selv og skal derfor være indstillet også på at kunne klare sig selv.
Hvis der opstår forhold, som forhindrer deltagelse, f.eks. sygdom hos hund eller fører, løbetid eller andet, skal deltageren hurtigst muligt kontakte holdkaptajn/MU, som herefter vil indkalde reserve.
Det anbefales at deltagerne planlægger rejsen, således at man ankommer til konkurrencestedet i god tid. Hunde behøver erfaringsmæssigt et døgns tid på at restituere efter en lang rejse.

Udarbejdet af MU 2010 - redigeret 2013 og 2015 efter CDE ophør
Følg os på facebook
Til forsiden

Dansk Retriever Klub

Specialklub under Dansk Kennel Klub for de fem retrieverracer:
Labrador Retriever, Golden Retriever, Flatcoated Retriever, Chesapeake Bay Retriever og Curly Coated Retriever.



Print

Sitemap



Dansk Retriever Klub
   //   Hvidkærvej 23 A, 1 sal 5250 Odense SV   //   Tlf. +45 6597 3494   //   Fax +45 6597 3488   //   
post@d-r-klub.dk