Dette website bruger cookies
Cookies er nødvendige for at websitet fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af websitet.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

For mere information: klik her
Tilbage
#

Kommisorium for Breddeudvalg (BU)


Baggrund (Sammendrag af ”Tanker vedr. medlemstallet i DRK, SL 1.3.2015”)

Dansk Retriever Klub er en jagthundeklub, hvis formål lyder:


Det er DRKs formål - i samarbejde med DKK og i overensstemmelse med dennes formål og internationale forpligtelser - at:
a)    Fremme avl og anvendelse af retrievere, der er i besiddelse af de jagt-, eksteriør og temperamentsmæssige kvaliteter, der er kendetegnende for den enkelte retrieverrace.
b)    Udbrede kendskabet til retrievere og deres egenskaber såvel til klubbens medlemmer som til offentligheden.
c)    Varetage retrievernes/ejernes interesser i såvel hundeverdenen som i samfundet.

Klubbens medlemsaktiviter  afspejler dette, men samtidig er det er faktum at retrieverracerne bredt set er nogle af de mest populære familiehunde, og det er et faktum at Dansk Retriever Klub aldrig kommer i indgreb med en del af disse potentielle medlemmer bl.a. pga manglende breddeaktiviteter ligesåvel som mange medlemmer siver efter kort tid, når og hvis jagtinteressen ikke er det bærende.

Med al respekt for klubbens formålsparagraf ønsker bestyrelsen at nedsætte et midlertidigt udvalg, som kan anvise konkrete forslag til aktiviter, som på kort og lang sigt kan give konkrete forslag til medlemsstimulerende aktiviteter i Dansk Retriever Klub.

Det understreges, at det ikke handler om at geare de allerede etablerede aktiviteter hvis resortområde ligger i de permanente udvalg, men additionnelle aktiviter til markprøver, udstillinger, forslag til træningstilbud mv.

1.    Etablering og konstituering
Stk. 1.1.
Bestyrelsen for DRK nedsætter et midlertidigt udvalg Breddeudvalg (BU) bestående af 5-6 medlemmer, hvoraf mindst 1 medlemmer er fra bestyrelsen. Medlemmerne i BU skal nyde almindelig respekt i DRK.
Udvalget er etableret for perioden 1.6.2015-1.6.2017. Perioden er efter bestyrelsesbeslutning a den 22.12.2016 forlænget til 1.6.2019 (Jvnf. brev)

Stk. 1.2.
BU refererer til bestyrelsen. Bestyrelsens repræsentant kan om nødvendigt være formand men . Udvalget udpeger en formand, en sekretær og en økonomiansvarlig.  Ændringer i udvalgets konstituering skal meddeles DRK’s sekretariat straks.

Stk. 1.4.
Medlemmerne i DRK’s udvalg varetager en tillidspost i DRK og repræsenterer dermed DRK i alle henseender. Dette skal iagttages i alle sammenhænge og medlemmernes optræden skal være loyal og troværdig mod Dansk Retriever Klub. Overskridelse af denne loyalitetspligt kan medføre, at et medlem ikke kan varetage en udvalgspost i DRK. Dette vil være bestyrelsens afgørelse.

2.    Ansvar og aktiviteter
Med respekt for klubbens formåls paragraf og med sigte på de mange potentielle medlemmer ønsker bestyrelsen, at udvalget arbejder med at kortlægge og idegenerere omkring forslag til indsatser og aktiviteter, som kan stimulere fastholdelsen af de nu flygtige medlemsskaber, samt hvordan og hvor der kan rekrutteres og fastholdes nye medlemmer i øvrigt – hvilke aktiviteter skal der til?

Udvalget skal bearbejde idégrundlaget og arbejde hen imod en konkret handlingsplan for aktiviteterne gerne med forslag til hvor og hvordan indsatserne forankres, hvilke kompetencer der skal til, samt udarbejde budgetforslag for de enkelte forslag.
Ligeledes ønskes det, at udvalget, hvor relevant, forholder sig til snitflader til andre aktører og eventuelt samspil med disse.

Udvalget kan indhente yderlige kompetencer til inspiration efter ønske og godkendelse.


3.    Udvalget udarbejder et budget der følger DRK’s regnskabsår. Budgettet forelægges bestyrelsen til godkendelse.


4.    Administrative rutiner og økonomi og kommunikation
Stk. 4.1.
BU afholder møder efter behov. Ved udvalgets møder skal der føres referat, der efter godkendelse fremsendes til DRKs sekretariat. Et beslutningsreferat fra møderne skal senest 20 dage efter mødet offentliggøres på klubbens hjemmeside, de lægges under bestyrelsen.

Stk. 4.2.
BU kommunikerer med medlemmerne via Retrieveren og via DRKs hjemmeside.

5.    Relevante bilag (ikke udtømmende liste)
Idekatalog 2007
Fastholdelsespolitik RKU
Tanker vedr. medlemstallet i DRK v/ Steen Ludvigsen 2015.

Således vedtaget af DRKs bestyrelse d. 17/2-2016

 

#Tanker vedrørende medlemstallet i Dansk Retriever Klub

I enhver forening udgør foreningens medlemmer både en ressource og en ressourcekrævende enhed, der skal betjenes og serviceres!
Foreningens evne til at opfylde medlemmets forventninger er typisk baseret på foreningens evne til at sikre en fornuftig økonomi, menneskelige kompetencer og faktuel viden. Dette gør sig i udpræget grad gældende i såkaldte frivillige foreninger. Dansk Retriever Klub (DRK) må betegnes som en frivillig forening.
DRK har de senere år oplevet et vigende medlemsantal. Det vigende medlemstal er uheldigt da det påvirker DRK’s evne til at fastholde en acceptabel økonomi og måske mest vigtigt, til at opfylde medlemmernes forventninger.
DRK’s manglende evne til at fastholde medlemmerne afspejler sig tydeligt i foreningens regnskab.
Indtægter fra kontingenter er således faldet med Xx % fra 2009 ti 2014 eller i kroner:  
I samme periode er DRK’s udgifter og omkostninger søgt tilpasset den vigende indtjening.
Da tilbuddene til medlemmer er uforandret, eller snarer øget, er der således ikke mulighed for at nedsætte antallet af udvalg, minimere bestyrelsen eller reducere administrationen.  Over de sidste år har der i hele organisationen været fokus på omkostninger og betydelige besparelser er opnået. Omkostningsreduktioner kan dog ikke alene sikre DRK’s økonomi over de kommende år.
DRK har behov for igen at øge medlemstallet for herved at sikre en større indtægt. Indtægtsstigningen skal komme fra kontingenter men også fra et øget antal deltagere til DRK’s aktiviteter.
En gennemgang af tilgang og afgang af medlemmer i DRK viser at der reelt er en ikke ubetydelig tilgang af nye medlemmer.  Uheldigvis har der de sidste år været en endnu større nettoafgang.
En gennemgang af de udmeldte medlemmers medlemskab af DRK viser at ganske mange kun er medlem et eller to år. Der er et tydeligt billede af at opdrættermedlemskaberne i mange tilfælde ikke fornyes og hvis de fornyes, er det i de fleste tilfælde kun for yderligere et år
Det reelle problem syntes således at ligge i DRK’s manglende evne til at fastholde nye medlemmer over en længere periode.
DRK har haft stor glæde af de såkaldte Hvalpepakker. Hvalpepakken indeholder for nuværende et gratis DRK medlemskab som opdrætteren forærer til hvalpekøberne. Desværre viser det sig at netop disse medlemmer ikke er trofaste over for DRK. En meget stor del af de medlemmer som kommer ind i DRK via Hvalpepakken siver og er ude af DRK i løbet af et par år. Det interessante spørgsmål er selvfølgelig hvorfor det går således. Har DRK ikke et tilbud som dækker disse hvalpekøberes behov? Kan det skyldes at de aldrig kommer i kontakt med nogen fra DRK, i dette tilfælde fra regionerne, som jo er deres umiddelbare kontakt?
DRK kan ikke forvente at alle der kommer ind i klubben via Hvalpepakken vil forblive medlemmer over en lang periode. DRK kan dog have en målsætning om at forsøge at forlænge det typiske medlemskab fra de nuværende et til to år til måske to til tre år. En’ sådan målsætning kræver en struktureret indsats målrettet mod disse ’’flygtige’’ medlemskaber.
Hvis DRK ønsker at øge længden af de ’’korte’’ medlemskaber, bør man overveje om DRK’s nuværende tilbudspakke, rammer bredt nok til også at omfatte denne gruppe medlemmer. Efterfølgende overvejelser tager udgangspunkt i følgende tese:
DRK har for mange korttidsmedlemmer, fordi nye medlemmer ikke opnår sociale bånd til DRK / Regionen, og nye medlemmer finder ikke at DRK’s tilbud dækker deres behov.
Efterfølgende diskuteres nogle overvejelser som sigter på at øge muligheden for at opnå sociale bånd men også for aktiviteter som kan supplere klubbens nuværende tilbud.
    Det er almindeligt accepteret, at i de fleste sociale sammenhænge er de første umiddelbare indtryk mellem mennesker af afgørende betydning for det fremtidige forhold dem imellem. Noget tilsvarende gør sig antageligt gældende mellem et nyt medlem og DRK.  Ingen kontakt, kan være lige så ødelæggende, som en halvdårlig kontakt! Måske endnu mere, da en manglende kontakt tyder på ligegyldighed, og hvem værdsætter ikke at blive anerkendt?
    I nogle regioner findes et formaliseret organ / udvalg som påtager sig opgaven at byde et nyt medlem velkommen i klubben. Det nye medlem orienteres om DRK’s organisation i almindelighed, og om regionen i særdeleshed. Der bliver også orienteret om de tilbud, som DRK har til sine medlemmer, spændende fra hvalpemotivation over markprøvetræning til markprøver, sporarbejde og udstillinger. Nogle regioner afholder årligt adskillige sådanne aftenarrangementer med ret så mange deltagere. Region Nordsjælland er et godt eksempel herpå. Region Østjylland har et formaliseret Medlems Fastholdelses Udvalg.
Desværre er det ikke alle regioner der har en sådan ’’velkomsttjeneste’’
Der er god grund til at antage, at et velfungerende velkomstudvalg, kan skabe en rigtig god platform for det fremtidige medlemskab.
Fra bestyrelsens side har vi i 2014 gjort det lidt lettere for regionerne at tilbyde denne velkomstservice. Fra sekretariatet udsendes der nu kvartalsvis oplysninger til regionerne om tilkomne medlemmer i netop deres region. Nogle regioner har modtaget disse oplysninger gennem flere år og brugt dem. Andre regioner har modtaget dem men ikke brugt dem. Endelig er der regioner som ikke har modtaget disse informationer.
Opgaven med at byde de nye medlemmer velkommen påligger således regionerne.
Hvis forudsætningen om, at et nyt medlem der bydes ordentligt velkommen, bliver et medlem der fra starten er positiv kan bekræftes, så bør man formalisere denne velkomst.
  Da ikke alle regioner har erfaring med denne praksis, foreslås det at RKU i samarbejde med BE pålægges/påtager sig at udarbejde et udkast til et koncept for disse velkomstaftener. Her vil det være fornuftigt at inddrage den erfaring som nogle af regionerne allerede besidder.  
Tanken er ikke at udarbejde et stringent program for et: Velkommen til nye medlemmer arrangement, snarer tvært imod. Tanken er at udarbejde et tilbud, en’ måde at gøre tingene på, til regionerne som de forhåbentlig kan gøre brug af, i en form der passer til netop deres region. Det vigtigste er: AT DET SKER!
Jeg mener at BE skal ’’insistere’’ på at regionerne påtager sig denne opgave. Det handler om medlemmer og økonomi.
DRK’s bestyrelse udarbejder et kommissorium for dette arbejde.
Hvorvidt der i RKU er vilje til at gennemføre et sådant projekt eller ej er uvist. Der kunne være fornuft i at tilknytte et eksternt medlem med ekspertise i at gennemføre sådanne projekter. Omvendt er det jo heller ikke ’’raketvidenskab’’ og bør som sådant ikke blive alt for højttravende.

Ifølge klubbens vedtægter er DRK en jagthundeklub!!!
I en jagthundeklub må man som udgangspunkt antage at de fleste medlemmer ejer en jagthund og, at den trænes og anvendes på jagt. I praksis kan der stilles spørgsmålstegn ved denne antagelse. Det er nærmest en kendsgerning at mange af klubbens medlemmer aldrig, eller kun meget sjældent, anvender deres hund til praktisk jagt.
DRK har altså medlemmer som deltager i markprøvetræning, og måske på markprøver, uden at være jægere og uden at anvende deres hunde på jagt.
Til den gruppe af medlemmer som af den ene eller anden grund har fravalgt jagt tilbyder DRK WT træning og WT prøver. Der anvendes ikke vildt på disse prøver.

DRK tilbyder også sportræning og sporprøver. Her kommer deltagerne ikke, eller kun meget begrænset omfang i kontakt med dødt vildt.
DRK tilbyder udstillinger som en aktivitet der ikke omfatter jagt.
Fælles for de ovenfor nævnte aktiviteter gælder, at de alle kræver en grundlæggende socialisering, dressur og respekt mellem fører og hund. Disse kvaliteter instrueres der i og trænes via regionernes hvalpe og brugsprøvekurser. Her er der altså tale om en ’’tværfaglig’’ kompetence som efterfølgende finder anvendelse inden for alle klubbens nuværende aktiviteter. Det må antages at DRK har en god kompetence og i betydelig grad forstår at udnytte denne ressource.
Som allerede konstateret oplever DRK en tilbagegang i medlemstallet.  Tilbagegangen er ikke et et-årig fænomen, tendensen har været tydelig over en årrække. Tilbagegangen udløser et naturligt ønske om at konfrontere denne udvikling, at vende den.
Med udgangspunkt i en antagelse om, at de DRK medlemmer som ikke dyrker jagt og markprøve, ikke går på udstilling, er dem der hurtigt forlader klubben, er det nærliggende at målrette indsatsen mod denne gruppe. Det antages efterfølgende at denne gruppe skal aktiveres og fastholdes gennem en BREDDEAKTIVITET som ikke er direkte jagtrelateret.

Breddeaktivitet i DRK
Br - 1.
Med udgangspunkt i klubbens nuværende kompetencer på hvalpe- lydigheds området vil man kunne målrette aktiviteter mod ikke jægergruppen. Disse aktiviteter kan som udgangspunkt indeholde mange af de samme elementer, men kan gives et mere urbant præg, og et mere familierelateret udtryk. Grundlæggende kan det være et tilbud om lydighed til familiehunden og ikke mindst til hele familien. Der kan indgå en form for teoretisk videnformidling f.eks om almindelige sygdomme, forsikringer og pli overfor omgivelserne. Det sociale aspekt er vigtigt for denne målgruppe. Ingen træning uden kaffe og kage.
 På dette kursus er det meget vigtigt, at deltagerne orienteres om andre DRK. Deltagerne kan inviteres til at ’’besøge’’ et andet kursustilbud eller man kan invitere ældre og erfarne hunde til at vise ’’målet for enden af tunnelen’’
Br - 2
Samfundet bliver mere og mere kritisk over for hunde i almindelighed og problemhunde i særdeleshed. Lovgivningen strammes og kravene til hundeførerens måde at føre sin hund på er meget i søgelyset. Det være sig i forhold til alm. god opførsel, til luftning og opsamling af efterladenskaber. Man kan ’’frygte’’ at der kommer en lovgivning som omhandler alle der ’’fører’’ en hund og ikke kun ejer. Er det tilfældet kan der opstå et stort behov for et Hundekørekort. På dette kursus er det sociale element, samvær og bonding til klubben i højsædet.
På dette kursus er det meget vigtigt, at deltagerne orienteres om andre DRK. Deltagerne kan inviteres til at ’’besøge’’ et andet kursustilbud eller man kan invitere ældre og erfarne hunde til at vise ’’målet for enden af tunnelen’’
Br – 3- 4 og så videre!!!
DRK er vidende om, at en hund der bliver aktiveret er en sundere hund, og ofte en gladere og mindre problemfyldt hund. Denne viden skal DRK udnytte. DRK skal udvikle tilbud som sigter mod at aktivere både fører og hund. Der er ikke mange grænser for hvad disse aktiviteter kan indeholde. Der kan være tale om kompetencegivende kurser som kan lede til ikke jagtrelaterede prøver. F.eks en kombination af agility og hent et kødben/kæp øvelser. Kødben og kæp er i princippet bare et andet ord for en dummy. Reelt, er det mange at WT elementerne, serveret i en anden indpakning.
Der kan oprettes: UD og gå i naturen tilbud. Mange hundeejere bliver luftet og motioneret for lidt, det gælder for øvrigt også deres hunde. Tilbyd organiserede ture eventuelt med indlagte hundeaktiviteter.
Børn og Hund kurser med en blanding af leg og opgaver.
Slankekurser for hund og fører. Inkluder rådgivning fra både menneske og hunde diætister.

Ovennævnte er bare en række tænkte kurser/aktiviteter og nogle vil aldrig kunne gennemføres, andre måske i en tilpasset form. Det primære ønske er at inspirere til nytænkning.
Det overordnede formål med disse aktiviteter er at fastholde og øge DRK’s medlemstal.
Der er næppe nogen mulighed for at gennemføre ret meget af ovennævnte inden for DRK’s nuværende organisationsstruktur.
DRK kan med forsdel beriges med et breddeudvalg som skal stå for ikke jagtlige aktiviteter. Det vil kræve en ny ’’type’’ instruktører som brænder for denne del af hund / menneske verdenen.
Instruktørerne vil i begyndelsen have behov for træning og oplæring. Man kan forestille sig at DRK kan købe sig til en oplæring af instruktører enten fra DKK eller fra en anden specialklub.
Det kan indvendes at DRK er en jagthundeklub og at en sådan breddeaktivitet ikke hører hjemme i DRK. Her må det anføres at breddeaktiviteten kan være med til at sikre jagthundeaktiviteterne.
Efter lidt eftertanke vil man kunne se, at mange af de elementer som kan indgå i diverse breddeaktivitet i virkeligheden også findes i jagthundetræningen og omvendt.  Hvis breddeaktiviteten planlægges fornuftigt vil mange, om de måtte ønske det, kunne ’’overføres’’ til jagthundetræning.
Det er en stor mundfuld at oprette en Breddesektor. Det kræver sikker en del overvejelse i DRK’s bestyrelse og måske blandt medlemmerne.
Måske bør forudsætningerne og beslutningsgrundlaget for disse tiltag verificeres, gennem en struktureret undersøgelse af frafaldsårsagen hos en repræsentativ gruppe of udmeldte kortidsmedlemmer.

Steen Ludvigsen
12/5 - 2015

Til toppen

Følg os på facebook
Til forsiden

Dansk Retriever Klub

Specialklub under Dansk Kennel Klub for de fem retrieverracer:
Labrador Retriever, Golden Retriever, Flatcoated Retriever, Chesapeake Bay Retriever og Curly Coated Retriever.



Print

Sitemap



Dansk Retriever Klub
   //   Hvidkærvej 23 A, 1 sal 5250 Odense SV   //   Tlf. +45 6597 3494   //   Fax +45 6597 3488   //   
post@d-r-klub.dk