Dette website bruger cookies
Cookies er nødvendige for at websitet fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af websitet.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

For mere information: klik her
Tilbage








Pas på parvovirus

(29. november 2016 22:29)
Kilde Ekstra Bladets netavis:

En dødelig hundevirus er fundet på Fyn.

Det skriver Jyske Vestkysten på jv.dk.

- Lige så snart vi hører om et udbrud af parvovirus, så spreder det sig som en steppebrand til de forskellige dyrlæger i Danmark, så vi er forberedt på, at der kan komme problemer, siger dyrlæge og indehaver af Dyreklinikken i Esbjerg, Aase Schmidt til Jyske Vestkysten.

Ifølge mediet er virusen kommet til landet via en drægtig tæve importeret fra Østeuropa.

Virusen viser sig ved, at hunden får blodig diarre og opkast. Desuden er et af symptomerne, at hunden virker nedtrykt.

Sygdommen smitter ved, at hunden har været i kontakt med diarre eller opkast fra en anden syg hund. Sygdommen er ekstrem smitsom og i mange tilfælde også dødelig.

Smitten kan dog undgås, hvis hunden har fået de rigtige vacciner.

- Man bør kontakte sin dyrlæge, hvis det er mere end et år siden, at ens hund er blevet vaccineret, siger Aase Schmidt til avisen.

Jyske Vestkysten skriver, at konstateringen af sygdommen har fået landets dyrlæger i højeste alarmberedskab.

På nuværende tidspunkt er udbruddet kun konstateret nær Otterup på Fyn.


Følg os på facebook
Til forsiden

Dansk Retriever Klub

Specialklub under Dansk Kennel Klub for de fem retrieverracer:
Labrador Retriever, Golden Retriever, Flatcoated Retriever, Chesapeake Bay Retriever og Curly Coated Retriever.



Print

Sitemap



Dansk Retriever Klub
   //   Hvidkærvej 23 A, 1 sal 5250 Odense SV   //   Tlf. +45 6597 3494   //   Fax +45 6597 3488   //   
post@d-r-klub.dk