Dette website bruger cookies
Cookies er nødvendige for at websitet fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af websitet.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

For mere information: klik her
Tilbage








Sidste års runner-up blev dette års mester

(8. december 2013 18:13)
Søndagens finale på eliteprøven blev afviklet som en walking-up med alle tilstedeværende som en del af kæden. Allerede efter få meters gang havde de første to hunde apporteret fugle. Det var en rigtig fin finale, hvor hundene i højere grad kunne matches mod hinanden end det var tilfældet på lørdagens prøve. Seks hunde startede inde og i løbet af såten måtte vi sige farvel til to deltagere, som begge blev "eyewipet" af konkurrenterne - det hedder det når fuglen ikke findes af første hund, men af en anden hund som løser opgaven og bringer fuglen.
Ved såtens afslutning havde alle hunde fået hver to apporteringer og dommerne havde set det de ville. Sammenholdt med præstationerne fra dagen før, var der nu et klart billede af placeringerne i dommernes bøger.



Charlotte Rasmussen og NOJCH SEJCH DKBRCH NORDJCH DKJCH 2.EV12 Seaover Kits Duke er en populær og meget fortjent ellitevinder 2013. Stort tillykke til Charlotte. Dagens vejr var perfekt lige indtil afslutningen og præmieoverrækkelsen, hvor en kold regn satte punktum for weekenden og alle alligevel endte med at blive lidt våde og kolde.


Der var selvfølgelig nogle gætterier blandt tilskuerne og stor spænding blandt deltagerne. Efter at Tomi fra Finland havde eyewipet tre konkurrenter henover weekenden, stod han naturligvis stærkt. Men de tre andre havde leveret fine og sikre præstationer.

Flemming Nøhr fortalte ved præmieoverrækkelsen af alle dommerne havde været 100% enige og takkede skytte Søren Nielsen, Brahetrolleborg, for to veltilrettelagte dage. Prøveleder Walter Mygil havde styr på resten.


Sidst på såten var sivbræmmen langs kanalen så høj at det ikke var muligt for hundeførerne at håndtere hundene. De sidste fugle blev derfor drevet frem af hjælpere fra fronten og hundene flyttet til sidst på arealet. Her havde Charlotte en rigtig fin afsluttende apportering.

Multichampion Seaover Kits Duke forcerer kanalen med prøvens sidste fugl i munden.
De dygtige hornblæsere sørgede for den rette stemning ved afslutningen og høstede fortjent bifald


Volksvagen Svendborg var også i år sponsor på Eliteprøven. Her er dommerne kravlet op på ladet for en lille dommerkonference.
Foruden Volksvagen Svendborg var også en anden trofast sponsor Petcare "med på vognen".

Fra venstre: Elitevinder Charlotte Rasmussen med NOJCH SEJCH DKBRCH NORDJCH DKJCH 2.EV12 Searover Kits Duke, 2. vinder med CK og certifikat Boye Rasmussen med Thirsgaards Lovis, 3. vinder med CK Jon Andersen med DKBRCH Andjøh’s Rafal Nadal og 4. vinder Tomi Sarkkinen med SEJCH FI SE J(A)CH CIT FI Blackthorn Bion. Dommerne Flemming Nøhr Christensen, Hans Jørgen Lundgaard og Carsten Andersen. Johnny Henriksen er udenfor billedet.

Læs mere på klubbens Facebook-side

Hovedsponsor:

Følg os på facebook
Til forsiden

Dansk Retriever Klub

Specialklub under Dansk Kennel Klub for de fem retrieverracer:
Labrador Retriever, Golden Retriever, Flatcoated Retriever, Chesapeake Bay Retriever og Curly Coated Retriever.



Print

Sitemap



Dansk Retriever Klub
   //   Hvidkærvej 23 A, 1 sal 5250 Odense SV   //   Tlf. +45 6597 3494   //   Fax +45 6597 3488   //   
post@d-r-klub.dk