Dansk Retriever Klub (DRK) er specialklub under Dansk Kennel Kub for de 5 retrieverracer:
Labrador Retriever
Golden Retriever
Flatcoated Retriever
Chesapeake Bay Retriever
Curly Coated Retriever
Klubben blev stiftet i 1959 og har i dag ca. 5.500 medlemmer.
DRK er både den største specialklub for jagthunde og den største klub for racehunde i Danmark.
DRK har samarbejde nationalt med Dansk Kennel Klub og øvrige specialklubber og internationalt med FCI, som er den internationale organisation for nationale kennelklubber fra hele verden. FCI har hjemsted i Belgien.

